fra den danske kritiker og litteraturforsker - Georg Brandes. Skulde ikke en Kvindes Moderfølelse kunne omdannes til almindelig Menneskekjærlighed? Elisabeth Grundtvig var tidningens första chefredaktör.Fram till 1899 utgavs 8-12 nummer per år, sedan blev tidningen under en kort period ett veckoblad innan utgivningen 1902 justerades till mer eller mindre två nummer per månad. Men den har der ogsaa været Enighed om, saa længe der har været Mennesker til, og Enigheden vil vare, saa længe der er Mennesker paa Jorden. Hvis Forholdene nu er saadan, som jeg har søgt at fremstille dem, hvis Sanseligheden kun er til Stede som et underordnet Moment i Kvindernes nuværende Natur – og det er vi alle enige om – og hvis hverken aandelig og legemlig Forkrøbling eller undergravende sanselige Længsler og Savn peger hen paa, at ubundent Kjønsliv er Kvindernes egentlige Natur, er der saa nogen Grund til for Kvindernes egen Skyld at fremkalde en Forandring i denne Tingenes Tilstand? Den anden løsning var at mændene havde de samme vildkår som kvinderne i den forstand at mændene skulle holde "lille . Og de har rejst sig – ikke alle, desværre, langt fra alle, men dog mange – og de har sagt: Ja, det er det, vi vil, Frihed og Lighed; vi vil være fri for alle Fordomme og Indskrænkninger, der før har hæmmet os, og vi vil stilles lige med Manden i alt, hvad der er menneskeligt, vi vil staa ved hans Side i Familien, i Kommunen, i Staten, i Samfundslivet, vi vil staa lige for Loven, og vi vil have den samme Moral. – Fra det Standpunkt, som de fleste Kvinder endnu indtager, svares der vistnok: jo, det vilde det være. Som datter af historikeren Johan Grundtvig var Elisabeth Grundtvig barnebarn af digteren N.F.S. Efter at have siddet i bestyrelsen som sekretær siden 1889 blev hun konstitueret formand . dansk kvindesamfund 1883 - forkvinden Elisabeth Grundtvig (barnebarn af N.F.S. Hvad for en Slægt mon der da vilde fremstaa? Vi ved alle, at Samfundsbevidstheden hidtil har krævet Kyskhed af den ugifte Kvinde og Troskab af den gifte, mens den samme Samfundsbevidsthed hverken har krævet Kyskhed eller Troskab af Manden. Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Det samler ogsaa dem, som før kun paa anden Haand var med i den almene Stræben efter Lykke, det samler Kvinderne om sig. Zusammen mit Elisabeth Grundtvig übersetzte sie die Werke der schwedischen Nobelpreisträgerin Selma Lagerlöf. OMNIA - Elisabeth. Staar de gifte Kvinder virkelig saa meget højere end de ugifte i Intelligens? Den ene Lighedsfordring lyder saadan: Kjønsdriften er uimodstaaelig, ikke blot for Manden, men ogsaa for Kvinden. Grundtvig. Hvad er nu Kvindernes egentlige Natur? Blandt talerne var Elisabeth Grundtvig , tidligere redaktør af medlemsbladet "Kvinden og Samfundet". People Projects Discussions Surnames . Denne debat er efterfølgende blev kendt som ”sødelighedsfejden”. Wikipedias text är tillgänglig under licensen. Emil Rye Ida Mariette Helene Falbe-Hansen (19. februar 1849 i Odense - 23. september 1922 på Frederiksberg) var en dansk kvindesagsforkæmper, seminarielærer og litteraturhistoriker, søster til V.A. Dansk Kvindesamfund; Gina Krog; Sophie Adlersparre; sedlighetsrörelsen; Elisabeth Kuylenstierna-Wenster; Søger vi ellers tilbage til Naturtilstanden? I foredraget "Nutidens Sædelige Lighedskrav" bakkede hun op om "Handskemoralen" og mente, at mændene måtte lære at tøjle kønsdriften og at leve i rene og lykkelige ægteskaber som kvinderne. Snart hedder det: Det er nødvendigt for Manden med hans uimodstaaelige sanselige Drift, at Kvinderne – Kulturkvinderne – bliver mindre kyske, og snart: Det er nødvendigt for Kvindernes Helbred og Aandskraft, at de opgiver deres Kyskhed, som kun er Unatur og Tvang. Der er for Tiden Ulighed, det ved vi alle saa godt, at det her ikke behøver nærmere at paavises, men kun at nævnes. Ida Falbe-Hansen, Ida Mariette Helene Falbe-Hansen, ved dåben Hansen, 19.2.1849-23.9.1922, pædagog, litteraturhistoriker. Denne sag vandt Elisabeth, hvorefter Brandes' udtalelser om citatfusk, perfidi, brutalitet i tankegangen, blev mortificerede. Fundet i bogen – Side 50Den Afhandling om Nutidens sædelige Lighedskrav . som Frøken Elisabeth Grundtvig har høstet Bifald for i Dansk Kvindesamfund og andensteds . er et lærerigt ... Dansk Kvindesamfund 1871-Debatten om den reglementerede prostitution, 1874-1906; Den reglementerede prostitution, 1874-1906; Den store Sædelighedssag, 1906-07; Kilder. Nu indrømmer imidlertid alle de Mænd og de faa Kvinder, der har udtalt sig om Sagen, at Kulturkvindens Natur for Ãjeblikket er mindre sanselig end Mandens, at hendes Drift i Reglen er underordnet Følelses- og Fornuft- og Pligthensyn, som f. E. Ãgteskabet. Jeg kan ikke svare andet end: ja, det tror jeg; men jeg tror tillige, at de i Reglen er af en nogen anden Art, end Mændene rigtig ved. – Ja, lad os høre, hvordan de Forfattere, vi her har nævnt, nærmere forklarer os, hvorfor de mener, at Lykken i Verden vil forøges, om Mændene blev Kvinderne lig. Fundet i bogenYtringsfrihedens historie i Danmark Jacob Mchangama, Frederik Stjernfelt ... Elisabeth Grundtvig (18561945) fra Dansk Kvindesamfund konkluderede i pjecen ... Fundet i bogen – Side 456Det blev nærmest denne Linie , som Dansk Kvindesamfund fulgte , da det blev ... Johanne Meyer , Birgitte Berg Nielsen , Elisabeth Grundtvig og til Dels Poul ... Hvilken Lighed er det, vi ønsker? Elisabeth Grundtvig (1856-1945) var i. en periode redaktør for foreningen Dansk Kvindesamfund's blad Kvinden og Samfundet, og hun argumenterede for at mændene skulle lære kvindens selvbeherskelse. Et af budskaberne i dette foredrag var at datidens kvinder måtte fremsætte ”. Del, Geijerstams âErik Graneâ og Arne Garborgs âMannfolkâ – De vil selv kunne fortsætte Sækken. . Men det er alligevel den, de fleste unge Mænd er nødte til at slaa ind paa – hellere hin Risiko end Afholdenhed, det er et i og for sig ganske naturligt Ræsonnement. Svar #2 09 . Dette bør forandres. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund, hvor hun var redaktør af Kvinden og . Fundet i bogenI Danmark var det imidlertid ikke litteratur, men den konservative smørgrosserer ... I marts holder Elisabeth Grundtvig i Dansk Kvindesamfund et foredrag om ... Kvindesamfund i marts 1887. Endelig er der den tredje og almindeligst fulgte Udvej: de løse og flygtige Forbindelser med Allemandspiger, tilsyneladende saa billig kjøbte, men meget hyppig skæbnesvangert dyrekjøbte – hvad er det ikke for en slem Syge, de medicinske Studenter sidder og taler om paa Kaféen i sidste Kapitel af âMannfolkâ? (læs som:) at binde sig for Livstid til et andet Menneske, at sælge sig som Ejendom, at slutte Kontrakt om Følelser og Viljer, at lægge Politibaand paa en Naturmagt; – eller at grunde et frit Forhold, (læs som:) et saakaldt utilladeligt, et illegitimt, som en dannet Kvinde i Reglen er for bunden og for bange til at turde indgaa, og som en Kvinde af Folket mangler Forstaaelsen af: hun er bunden paa sin Vis værre og dybere end Damerne paa sin, thi hun betragter det endnu i de fleste Tilfælde som et Fald, som en Slags Prostitution; disse Omstændigheder berøver ogsaa det fri Forhold sin Skjønhed. Og mon ikke Kvinderne i disse Aarhundrede vilde komme til at lide Kvaler, som de aldrig før have kjendt? Kvinden og Samfundet 20/1926. Hvem indestaar os nu for, at det Standpunkt, som Udviklingen aabenbart har ført os til, at det er uholdbart, at den Natur, som er Frugten af Aarhundreders Opdragelse, at den virkelig er Unatur? Hun stillede blandt andet følgende spørgsmål "Skal Kvinderne blive som Mænd eller Mændene som Kvinder? Som datter af historikeren Johan Grundtvig var Elisabeth Grundtvig barnebarn af digteren N.F.S. Elisabeth Grundtvig gav i foredraget sit bud på, hvordan kvinder . Strider det ikke mod deres Natur at kue Kjønslivet?â Ja, denne Paastand om, at det er en Nødvendighed for Manden ubundent og hensynsløst at tilfredsstille sin Drift, den er gentagen saa ofte, at den for mange er bleven en Trossætning, men den gjendrives ogsaa, skjønt ikke saa ofte, som den vistnok kunde og burde gjendrives. Ja – naar de selvstændig træder ud i Livet efter en Ungdom oftest tilbragt under ødelæggende Strid med ophidsende Fantasier, saa staar kun disse Alternativer dem aabne: at gifte sig – hvis de har Raad til at forsørge en Familje, og hvor mange har det? De var begge medlem af Kvindelig Læseforening og Dansk Kvindesamfund. Endvidere siger de Mænd, der ønsker Kvinderne anderledes, at âden virkelige Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende kan kjøbes for dyrt, naar den medfører tærende Savn og al Goldhedens og de kvalte Længslers Bornerthedâ. Den Side af deres Natur søges ved alle Midler undertrykt. Hon var dotter till Johan Grundtvig.. Elisabeth Grundtvig engagerade sig i Dansk kvindesamfund, där hon 1885-86 och 1890-95 var redaktör för föreningens tidskrift Kvinden og Samfundet. Elisabeth Grundtvig, Grundtvigs barnebarn, skriver en artikkel med tittelen Nutidens sædelige Lighedskrav i det danske tidsskriftet Kvinden og Samfundet. [3] Ett av Elisabeth Grundtvig 1887 i Dansk kvindesamfund hållet föredrag med titeln Nutidens sædelige . Johanne Elisabeth Grundtvig (1856-1945) was a prominent Danish women's rights activist, parliamentary stenographer, leading member of the Danish Women's Society and editor of the organization's periodical Kvinden og Samfundet.In the 1880s, she was behind heated discussion on sexual morality calling for unmarried women to uphold their chastity. Hun var i mange år aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund, hvor hun bl.a. Med defekt maa vi vel forstaa syg, lidende af en eller anden legemlig Mangel. men hun gjorde aldrig brug af den institutbestyrerindeeksamen, som hun tog 1884. Og videre hedder det, stadig om Mændene i Garborgs Bog: Deres slemme Skæbne er det affaldsagtige Kjønsliv, hvortil den officielle Moral henviser dem, der endnu ikke enten kan eller vil lade sig paatrykke Ãgteskabets livsvarige Stempel – et Kjønsliv omtumlet mellem Prostitutionens og de saakaldte Forførelsers betalte og stærkt blandede Nydelser, alt under længselsfulde Blikke til de virkelige Kvinder bag Konveniensens og Askesens omhyggelige Burtremmer. Eller er det den, de danske Kvinder havde for tusinde Aar siden? 48 relationer. Det er denne sidste Fordring: Lighed mellem Mand og Kvinde i sædelig Henseende, som vi vil tale sammen om i Aften. Og ser vi ikke det Fænomen, at de unge Mænd heller ikke er synderlig stærke, skjønt de tilfredsstiller deres Drift? Men hvad Satan, skal vi gjøre?â Nej – hvad skal de gjøre? Svar #3 21. marts 2010 af charmen (Slettet) Tidlige årgange (1885-1912) digitaliseret, fuld visning på: Kvinfo . kvinder. afholde sig fra sex udenfor ægteskabet. I dette tema kan du finde kilder til hvordan man har set på emner som køn og ligestilling gennem tiden. Mon en, der var skikket til Livet, til Arbejdet for det daglige Brød og til Samfundsarbejdet? Fundet i bogenGrundtvig, Elisabeth: Nutidens sædelige lighedskrav. Indledning til en Forhandling i Dansk Kvindesamfund, 16de Marts 1887. Dansk Kvindesamfund er den ældste danske kvindeorganisation. Dansk Kvindesamfund er den ældste danske kvindeorganisation. Jeg tænker ikke herved paa de stakkels Kvinder, som vi er vant til med et haardt Navn at kalde âfaldneâ – jeg taler her, som i hele min Fremstilling kun om den saakaldte âKulturkvindeâ, Mellemklassens eller, om man vil, âde høje Stændersâ Kvinder. –. De sad hjemme, da Mændene drog paa Korstog, dem tænkte man ikke meget paa, da man raabte paa Oplysning – men Lighed og Frihed for alle Mennesker, det gjælder ogsaa dem. Gå ind på stedet. Sædelighedsfejden, er en debat som skabte opmærksomhed i det moderne gennembrud omkring køn og seksualitet. Elisabeth Grundtvig, der var aktiv i Dansk Kvindesamfund, var imidlertid fortaler for, at den seksualmoral, der pålagde kvinder kun at have sex inden for ægteskabet, også skulle gælde mænd. I marts 1887 besluttede Dansk Kvindesamfund at tage sagen op på et lukket kvindemøde. Fundet i bogen – Side 107en kavalkade om Danmark 1880-1900 Dorthe Sondrup Andersen ... men da Elisabeth Grundtvig , formandinden for Dansk Kvindesamfund , under et kvindemøde i ... âFordi Kjærligheden mellem én Mand og én Kvinde hidtil har ført Menneskehedens Bevægelse fremadâ siger Bjørnson;***) for om vi slappede, i Steden for at skærpe Fordringerne, Kjærligheden maatte âafsvække, hvad vi dog har naaet af Karaktér i stigende Sædelighedsfølelse og Ansvar for Slægtenâ. Agnete Rasmussen: Dansk Kvindesamfund og sædelighedsfejden 1887, 1972; Eksterne henvisninger. Fundet i bogen... efter at Dansk Kvindesamfunds Organisation var fuldbyrdet, overgik til Foreningens fælles Anliggender, blev Redaktionen overtaget af Elisabeth Grundtvig ... ", hvilket hun besvarede entydigt med at kvinden havde et værd i sig selv og ikke skulle underordne sig mændenes forestillinger og krav. Er der ikke mange andre Aarsager, man kan tilskrive Sygeligheden, end netop denne ene? e) Dansk Kvindesamfund - Kvinder gennem tiden. Har vi end ingen Stemme, naar det gjælder vor Bys Anliggender eller Styrelsen af vort Land, saa har vi dog baade Stemme og Myndighed, naar der er Tale om at fastslaa en ny Opfattelse af vort Væsen og dets inderste Trang og ny Former for vor Livsførelse. Sædelighedsfejden, er en debat som skabte opmærksomhed i det moderne gennembrud omkring køn og seksualitet. Johan Elisabeth Grundtvig , født i 1856 , død i 1945 , [1 ] , var en dansk kvindesagsforkæmper. Fra 1887 til 1922 boede hun sammen med N.F.S. ՝ Johanne Elisabeth Grundtvig, դեկտեմբերի 1, 1856 . Saa skulde de højere Stænders ugifte Kvinder tillige være âfordummedeâ. fra 1885-1886 redigerede medlemsbladet "Kvinden og Samfundet". Menneskenatur er jo nemlig ikke noget, der bliver til en Gang for alle og saa er fuld færdigt, ude af Stand til at forandre og omdanne sig; Menneskenatur er jo tvertimod en meget levende Ting med Mulighed til at forme sig paa mangfoldige Maader og i høj Grad afhængig af Tid og Sted og mange andre Forhold. Taler. Undervisere i dansk og retorik: Vi mangler dit input. նա ընդունվեց Dansk Kvindesamfund (Դանիացի կանանց ընկերակցություն), 1885-1886 և 1890-1894 թվականներին նա աշխատում է Kvinden og Samfundet . Og Georg Brandes uddrager i sin noksom omtalte Anmeldelse af Arne Garborg i âTilskuerenâ**) følgende Tendens af et Par af Strindbergs og Arne Garborgs Fortællinger: âLad os ikke indbilde os, at Drifterne lader sig undertrykke eller udrydde, uden at Mennesket bliver defekt og fordummet. Elisabeth Grundtvig (1856-1945) var en fremtrædende kvindesagsforkæmper, som i dette foredrag fremlagde sit syn på seksualmoralen i samfundet. Men denne Trang og Længsel og Savn er, saa vidt jeg tror, mere sjælelig end legemlig, – jeg mener slet ikke, at der ikke ogsaa er en legemlig Trang, men den er sikkert hos de fleste det rent underordnede og hos mange noget ganske ubevidst. Er nu de højere Stænders ugifte Kvinder defekte og fordummede? det er netop Sagen. Jeg tror det ikke. [1] – Nej, det er det ganske vist ikke; baade Strindberg og Schopenhauer og Arne Garborg fortæller hver paa sin Vis om det Slaveliv, som den ustyrlige Kjønsdrift føre til. Saa meget større Uret vilde det være, som der vist er meget der taler for, at det ustyrlige Driftliv, som for Tiden er oppe hos mange af vore nordiske Mænd, ikke er ganske naturligt for dem, men frembragt paa kunstig Maade, bl a. vel nok ved Paavirkning fra fransk Litteratur. Korrekturlæst. Mon det ikke er lovlig naivt at føre al Sygeligheden tilbage til en eneste Aarsag i Steden for til mange forskjellige, blandt andet til hele den Kjæde af Aarsager, som vi kan sammenfatte i den ene Betegnelse: vor Tids opslidende Liv? Tidligt gik hun ind i kvindesagsarbejdet i Dansk kvindesamfund hvor hun 1885-86 (og atter 1890-95) blev redaktør af Kvinden og Samfundet. –. Fundet i bogen... faldt sammen med Henrik Pontoppidans) blev stærkt angrebet af Elisabeth Grundtvig, ... holdt som foredrag i Dansk Kvindesamfund den 16. marts 188765). Men de føler det stygge og utilfredsstillende i denne Levemaade – og det er denne Følelse, som bringer en af Bogens Personer til i et mismodigt Ãjeblik at udbryde: âJa, vi er nogle Svin. Mon ikke dog Beviset vil falde dem lidt vanskeligt? Fundet i bogenI Dansk Kvindesamfund tog den markante kvindesagsforkæmper Elisabeth Grundtvig sagen op. Hun var enig med Bjørnson. Hun betragtede kønslig afholdenhed som ... Brandes, dvs. В 1890 г. De kjender alle âEn Handskeâ og âDet flagerâ, âEn Handskeâ, der stiller det ideale Krav i al dets Skarphed og âDet flagerâ, der giver et Fingerpeg om Vejen til at lære at forstaa og opfylde dette Krav. 1877 tog hun almueskolelærerindeeksamen, 1882 studentereksamen (Sørensens kursus) og 1890 magisterkonferens i nordisk filologi. [3] Ett av Elisabeth Grundtvig 1887 i Dansk kvindesamfund hållet föredrag med titeln Nutidens sædelige Jemlighetskrav, tryckt i Kvinden og Samfundet samma år, gav uppslag till den så kallade sedlighetsstriden, i vilken bland andra Georg Brandes och Bjørnstjerne Bjørnson invecklades i häftig polemik med varandra, den senare till försvar för Grundtvigs synpunkter. Ja, her er Svaret forskjelligt, her staar baade i Danmark, Norge og Sverige Mand mod Mand og Parti mod Parti, og nu er Striden saa stærk og Sindene saa opfyldte af den, at det er paa Tiden for os Kvinder at prøve os selv og finde ud, hvad det er, vi trænger til, og hvad det er, vi vil, og tale ud og sige det. I perioden 1883-1890 var Elisabeth Grundtvig medlem af bestyrelsen for Kvindelig Læseforening (1872-1962), og her mødte hun filologen og oversætteren Ida Falbe-Hansen . Der var blevet givet 2 løsninger af de forskellige forfatterne. Lad os sige: Det er sandt, og det er Løgn, det vil vi, og det vil vi ikke; det er for os Lykke og det Ulykke. Brandes, dvs. Johanne Elisabeth Grundtvig Elisabeth døde den 10. februar 1945 på Sarepta, Frederiksberg. Marts 1887 / af Elise Grundtvig. – Og saa den utilfredsstillede Moderdrift, Kvindens Trang til at nære og pleje og værne om. Jeg ved godt, at denne Stræben sker i Sædelighedens Navn, og jeg tror ogsaa at adskillige af dem, som vil omdanne vor Bevidsthed paa dette Omraade, er alvorlige Mennesker, som mener at virke for en god Sag. Hvem der nu har Ret, disse, der vil Revolution, eller de andre, der vil Reform, det er det, vi her i Aften skulde prøve paa at faa lidt Klarhed over. Mere specifikt skal artiklen læses som et modsvar til handskemoralen, som Elisabeth Grundtvig og Dansk Kvindesamfund er fortalere for under sædelighedsfejden. Og for at faa en vis Ret til at iværksætte deres Revolution, paaberaaber de sig saa Kvindernes Natur og siger: Det er nødvendigt for Kvindernes Helbred og Aandskraft, at de opgiver deres Kyskhed; den er kun Tvang og Unatur. I 1890 blev hun, trods modstand fra formanden for Landstinget, ansat som den første kvindelige stenograf i Rigsdagen. Ja, Bevisbyrden paahviler de Mænd, der paastaar dette. Fundet i bogen – Side 455Den Afhandling om Nutidens sædelige Lighedskrav , som Frøken Elisabeth Grundtvig har høstet Bifald for i Dansk Kvindesamfund og andensteds , er et lærerigt ... Nu er der den Kjendsgjerning, at mange iblandt os, især Mænd, i alt hvad der rører Kjønsforholdet endnu staar de vildes Standpunkt nær, men er det en Grund for os andre til ogsaa at blive vilde? Har du brug for at få hjælp til historisk research, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887/. Elisabeth Grundtvig engagerade sig i Dansk kvindesamfund, där hon 1885-86 och 1890-95 var redaktör för föreningens tidskrift Kvinden og Samfundet.
Hjemmelavet Fedtcreme, Bilka Sønderborg Bistro, årsager Til Trafikulykker, House Doctor Dyb Tallerken, Fredericia Kommune Høringer, Zalando Træningsbukser Dame, Sadolin Farvekort Grøn, Adventure Park Bornholm, Teeshoppen Gratis Retur, Praktik Programmering Aarhus, Hvem Kan Henvise Til Psykiatrien, Bagel Sandwich Kalorier, Kokosflager Holdbarhed,